Brug/MISbrug af affaldsø


 Fredag den 12. januar 2024   //CH


Ingen sommerhusejere og deres gæster (lejere) ønsker at se pladsen ved grundejerforeningens fælles posthus beliggende Stoense Udflyttervej 19B som på nedenfor viste fotos.


Posthuset deler matrikel med Affaldsøen/miljøstationen der blev sat i drift i april 2019.


”Nu er den gal igen” – er den tanke der falder én ind hvis man for nogle dage siden var forbi miljøstationen, der er placeret på samme matrikel som Grundejerforeningen ”Stoense Havn”s fælles posthus, Stoense Udflyttervej 19B.

 

Én eller flere personer har ”ramt forkert” da man ville aflevere 2 større plasticsække (øverste foto) med skrald. Sækkene er bortskaffet ved at stille dem imellem affaldscontainerne og som det vil være de fleste bekendt – også de denne gang formastelige – er det ikke den korrekte metode.

 

Senest har Bestyrelsen i august 2023 set sig nødsaget til at skrive en fællesmeddelelse til alle grundejerforeningens medlemmer med et opråb om, at vi anser det som en helt uacceptabel adfærd at placere sit affald ved siden af containerne. Nu skriver vi så igen selvom vi formoder, at det denne gang ikke er sommerhusejere og/eller gæster (lejere) der er de skyldige. 
 

Affald, der er placeret uden for containerne, bliver ikke nødvendigvis medtaget i f.m. tømning. Og for god ordens skyld tillader vi os samtidig at bemærke, at det ikke er bestyrelses opgave, at ren- og vedligeholde affaldsøerne – men, at det medfører yderligere udgifter for foreningen for behørig sortering og bortkørsel til vores genbrugsstationer. Det er ikke acceptabelt.

Lad os hjælpes ad med at anvende vores affaldsøer til det formål de er etableret !!!