2020 Nyt vedrørende Grønne områder og stranden


Søndag den 10. maj 2020

 

Beskæring af hegn i de grønne områder

 

Kære alle grundejere og en speciel velkomst til nye ejere, som har valgt vores skønne område. Vi håber, at I bliver glade for at være her.

 

Jeg vil på grundejerforeningens vegne informere jer om de fremtidige planer for de grønne områder, herunder brandbælter, grønne arealer, stier samt stam- og parcelveje.

 

Efter grundig gennemgang af området kan vi konstatere, at det ser rigtig fint ud - der er blevet tyndet godt og grundigt ud i bevoksningen næsten hele vejen rundt - så en kæmpe tak for det.

Sloganet lyder stadig som tidligere meddelt: Tal med din nabo, forbo og bagbo og find ud af, om der er noget der kan gøres for, at alle er så tilfredse som muligt.

 

Planen for hegn ved brandbælter og grønne områder vil, når fugleynglen er ovre, blive beskåret. Det vil passe, når vores syrener, fuglekirsebær og alle andre blomstrende buske og træer er afblomstret, da de blomstrer på tilvækst. Bestyrelsen har desuden valgt, at vi vil beskære hegnsbeplantning ved stam- og parcelveje i et omfang, som dog ikke fritager den enkelte grundejer for ansvar. Der vil efter denne beskæring forekomme behov for oprydning der dog i de fleste tilfælde vil kunne klares med en almindelig græsklipper.

 

Vedrørende stranden!

 

Igen i år vil vi fjerne tang i områder hvor det er muligt, så vi kan

nyde vores lækre omgivelser.

 

I området omkring Feddet vil vi bekæmpe hyben og brombær,

samt vild gyvel. Ligeledes vil vi bekæmpe unødig vegetation i den

nordlige del af vores område. Vi vil på det kraftigste opfordre alle

til IKKE at anvende sprøjtegifte (pesticider) på fællesarealerne.

Området er kun til låns.

  

Vi vil indkøbe bord/bænkesæt, som vil blive placeret forskellige steder omkring stranden.

Jeg vil på grundejerforeningens vegne ønske jer alle en god sommer.

 

Jørn Christoffersen, med ansvar for Grønne områder


Copyright © 2011 Grundejerforeningen "Stoense Havn".

All Rights Reserved.